Proteinkvalitet: hvad DIAAS betyder

Et gram protein er ikke et gram protein. To pulvere kan begge skrive 80 gram protein pr. 100 gram på etiketten og alligevel give kroppen forskellige mængder af det, den mangler. Forskellen hedder proteinkvalitet, og siden 2013 har den haft en officiel skala.

Hvad DIAAS er

DIAAS står for Digestible Indispensable Amino Acid Score. Den måler to ting på én gang: om proteinet indeholder de aminosyrer, kroppen ikke selv kan lave, og hvor stor en del af dem der faktisk bliver optaget. Optagelsen måles for hver aminosyre for sig og ved enden af tyndtarmen, før bakterierne i tyktarmen gør tallet usikkert.

En FAO-ekspertkommission anbefalede i 2013 at erstatte den ældre skala, PDCAAS, med DIAAS. To forskelle betyder noget. PDCAAS måler fordøjeligheden af proteinet som helhed, hvor DIAAS måler den for hver aminosyre. Og PDCAAS bliver skåret af ved 100, så alt over betragtes som ens, mens DIAAS får lov at gå højere.

Det sidste lyder teknisk og har en praktisk konsekvens. Når valle får 109, betyder det ikke "bedre end perfekt". Det betyder, at valle kan trække et helt måltid op, hvis resten af måltidet er et dårligere protein. Det er den situation, de fleste rent faktisk spiser i.

Skalaen, og hvor vores varer ligger på den

Tallene hænger på proteinkilden og ikke på det enkelte produkt. Ærteprotein er ærteprotein, uanset hvilket mærke der står på posen. Derfor kan vi sætte et tal på 2404 af vores 2547 varer uden at skulle måle en eneste af dem.

Tallene er størrelsesordener, der er gode til at sammenligne kilder. De varierer mellem studier og efter aldersgruppe, og derfor står de her uden decimaler. Er forskellen mellem to kilder under ti point, er den ikke noget, der bør afgøre et køb.

Hvad kvaliteten koster

Plantebaserede pulvere er billigst pr. gram protein i vores katalog, og de scorer lavest på DIAAS. Du får altså flere gram for pengene, og kroppen bruger en lidt mindre del af dem. Et plantepulver kan stadig være et godt køb, så længe du husker det, når du holder prisen op mod valle.

Den praktiske udgave af rådet er ikke "undgå planteprotein". Den er, at en blanding af flere plantekilder scorer højere end en enkelt, fordi de dækker hinandens huller. Ærteprotein er lavt på methionin og højt på lysin, risprotein er det omvendte. Det er derfor, næsten alle veganske pulvere er blandinger, og det er ikke markedsføring, det er kemi.

Kollagen er stedet, hvor tallet på etiketten lyver

Kollagen sælges i stigende grad som protein, og etiketten kan godt vise et højt gram-tal. Kollagen mangler tryptofan helt og er lavt på leucin, og derfor kan det ikke bruges som eneste proteinkilde, uanset hvor mange gram der står.

Derfor er kollagen filtreret ud af vores hovedtabel som standard. Vi tager ikke stilling til, om kollagen virker til det, folk køber det til. En vare, der ikke er et komplet protein, kan bare ikke stå i en liste sorteret efter, hvad protein koster, uden at ødelægge listen.

Hvad man skal gøre med det her

For de fleste er svaret: ingenting. Spiser du blandet kost og bruger et vallepulver til at lukke et hul, er proteinkvalitet et løst problem, og du skal se på prisen.

Det bliver relevant i to tilfælde. Spiser du udelukkende plantebaseret, er det værd at vælge en blanding frem for en enkelt kilde og at regne med, at du skal have flere gram. Og er du ældre, hvor behovet i forvejen er højere, er kvaliteten af det, du får ind, vigtigere end hos en ung, der spiser rigeligt.

Se hele markedet sorteret efter pris pr. gram protein, eller kig på de plantebaserede, hvor blandingerne står øverst.